Hver besætning i SPF-systemet er tildelt en sundhedsstatus. Denne består af tre dele:

  • Sikkerhedsniveau (rødt, blåt eller grønt)
  • SPF, som viser, at besætningen er tilknyttet Landbrug & Fødevarers SPF-System og er deklareret fri for SPF-Sygdomme:
  • Appendikser, der viser de sygdomme, som besætningen ikke kontrolleres fri for ved den gennemført sundhedskontrol.

Eksempler:

  • Rød SPF
    siger, at besætningen er placeret i højeste sikkerhedsniveau (rød), og er fri for alle SPF-sygdommene, da der ikke er appendikser efter SPF.
  • Blå SPF+Myc+Ap6+Ap12+sanDK
    fortæller, at besætningen er placeret i næsthøjeste sikkerhedsniveau (blå), og ikke er fri for mycoplasma, Ap6, Ap12 og sanerer for dansk PRRS. Det angives med +sanDK.

Supplerende statusoplysninger

Ud over Sundhedsstatus kan der være en Supplerende statusoplysning. Med denne oplysning menes sundhedsmæssige forhold, som købere skal informeres om, jf. SPF-Sundhedsreglerne.

SPF-SuS registrerer oplysningen, og oplyser den altid sammen med besætningens sundhedsstatus, f.eks.:  Blå-blå

Se alle Supplerende statusoplysninger her